Transportminister indvier den selvkørende bus i Aalborg Øst

Published by Holo

Den 5. marts 2020 skriver Aalborg Øst danmarkshistorie. Her indvies det første pilotprojekt med selvkørende busser på dansk vej, og transportminister Benny Engelbrecht er med til at klippe snoren.

Efter knap 5 års planlægning og ansøgningsproces blev der i december 2019 for første gang i Danmark givet tilladelse til at lave forsøg med selvkørende busser. Siden da har vi hos Holo haft travlt med tests, etablering af digital infrastruktur og flere tests, og den 5. marts indvier vi sammen med Aalborg Kommune ruten for offentligheden.

“Vi har knoklet længe med at få alt på plads til den store dag, hvor vi ruller ud for første gang på dansk vej. Papirarbejdet omkring godkendelse er én ting, og noget andet er klargøringen af selve ruten med etablering af den digitale infrastruktur. Vores operatører, som får deres daglige arbejdsdag i og omkring busserne, ser frem til at komme på gaden og vise hvad de selvkørende busser kan,” fortæller adm. direktør Peter Sorgenfrei fra Holo.

Alle interesserede er velkomne til at deltage i åbningsfesten på Sebbersundvej 2A, 9220 Aalborg Øst.

Read the news: https://www.letsholo.com/news/transportminister-indvier-den-selvkrende-bus-i-aalborg-st